close
Tal med os
Telefon butik +45 36 46 64 34
Mobil +45 40 54 95 71
Forkert indtastet kode! -skriv ny kode
Tak Din besked blev sendt!

Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.

Mvh Jesper Jouglas Indehaver

Hos Ski & Fritid får du tilfredshedsgaranti på dine ski. Læs mere om tilfredshedsgarantien HER.

Hjælp - valg af ski

 

SKITYPER

Til hver eneste sæson udvikler skiproducenterne skiene og forfiner deres egenskaber. Nogen gange skaber det en helt ny cross-over skikategori, andre gange giver det en eksisterende ski et større anvendelsesområde. Nedenfor finder du en gennemgang af, hvordan skiene er delt op, hvem de enkelte skityper henvender sig til, og hvad de kan gøre for dig.

ALLROUND CARVER 
Kendetegn: Let bøjelig konstruktion, korte ski, bindingen er løftet, løftede og afrundede ender på skien. Performance: Den bløde opbygning gør skien meget tilgivende og nem at køre på alle pisteunderlag. Næsten alle allround carvere har en afrundet ende som hjælper løberen ud af svinget, og overgangen til næste sving bliver mere kontrolleret. Bindingen er løftet for at give bedre greb i underlaget. Skiene skal køres korte, ofte til næsen eller under. Målgruppe: Unisex skiløbere fra begynder til øvede, der søger en ski, der er rar og nem at køre på. Skien til den almindelige skiløber, der er på ski for at have det hyggeligt og ikke stiller krav til høj fart eller offpisteegenskaber.

WOMEN
Kendetegn: Feminint design, korte ski, let konstruktion, bindingen længere fremme. Performance: Kvindeskiene har udviklet sig meget de seneste år. Tidligere var kvindeski tilpasset begyndere og øvede, men nu findes der også ekspertski til kvinder i allmountain-, freeride- og twintipkategorierne. Udover det mere kvindelige design er skiene konstrueret lettere, så de er nemmere at styre og nemmere at bære. Bindingen sidder længere fremme for at lægge mere vægt på forskien, derved er det lettere at indlede svinget, selv med en kvindes lavere vægt. Målgruppe: Piger på alle niveauer – fra begynder til eksperter.

ALLMOUNTAIN
Kendetegn: Bredere ski med bred og blød forski. Dæmpet i for- og bagski. Performance: Skien man kører på hele bjerget. Kraftig opbygget ski giver stabilitet på pisten. Lidt blødere forski for mere løft og kontrol i offpisten. Skien har en god bredde under foden, men ikke mere end den stadig svinger fantastisk på pisten. Målgruppe: Skiløberen med hang til eventyr, som kun vil have én ski til hele bjerget. Omkring 60/40 piste/offpiste.

FREERIDE
Kendetegn: Meget bred ski, bindingen monteret fladt, stiv konstruktion, køres i lange længder. Performance: Skien er udelukkende til offpiste. Den er ekstrem bred under hele skien, som giver løft og et bedre flow i offpisten. Den stive konstruktion giver stabilitet ved store sving i høj fart. Skien fungerer bedst, når den køres i store sving. Bindingen er monteret uden plade for at give en bedre balance. Målgruppe: En ski for dem, der gerne vil give den gas i offpiste og har drømme om det helt store powdereventyr.

BACKCOUNTRY
Kendetegn: Ekstremt brede twintipski, blødere i konstruktionen især i tipperne, køres i lange længder. Performance: Skien er til new school offpiste skiløb. Kan køres og landes baglæns. De bløde ender absorbere alle ujævnheder i underlaget. Lidt som en fjedergaffel på en mountainbike. Det giver løberen en fantastisk ro og et fabel¬agtigt flow. Fantastisk ski at lære offpisteskiløb på, men kun eksperter kan mestre den på en hård piste. Målgruppe: Alle, der ønsker at køre new school offpiste. Alle, der skal lære offpiste skiløb i gode forhold.

TWINTIP
Kendetegn: Tippet i begge ender af skien. Blød i flekset, radikalt design, centreret binding, forstærket stålkant på basen under binding, blød i torsionen. Nogle modeller er lidt stivere i hele konstruktionen. Performance: Designet til freestyle skiløb i parken. Dens super fleksibilitet gør, at den suger sig til sneen i pipen, og den bløde torsion tilgiver fejl ved landingerne. Udover freestyleegenskaber i parken er skien overraskende god på resten af bjerget. Målgruppe: Alle der vil lege på ski, i parken eller andre steder på bjerget.

SLALOMCARVER
Kendetegn: Kort og stiv ski, meget taljeret (timeglasformet), meget dæmpet, binding løftet, skarp firkantet afslutning af bagski. Performance: Specialslaom ski, der vil dreje og skal dreje for at opnå stabilitet. Det er en aggressiv ski, der giver igen når den deformeres. Bagskien er meget stiv og fungerer som en fjeder, der spændes – det frigiver en masse kraft i slutningen af svinget. Fjederfunktionen er med til at skien virker hurtigere fra kant til kant og giver den øvede løber en rigtig god rytme. Det aggressive sidecut og den smalle midte gør skien meget nem at svinge og giver løberen mulighed for at lave ekstreme carvingsving. Målgruppe: Alle øvede løbere med hang til fart og skærende sving.

RACECARVER/SKIERCROSS
Kendetegn: Lang og slank ski, stiv og meget dæmpet, løftede bindinger. Smal under bindingen, og bred skovl. Performance: Storslalom ski til høj fart og store sving på pisten. Er meget kendt for store skærende sving og et fantastisk kantgreb. Den løftede binding gør skien hurtigere fra kant til kant og sikrer at støvlen holder sig fri af sneen, selv ved ekstrem kørsel på kanterne. Masser af kontrol og kantgreb selv på meget hårdt og iset underlag. Målgruppe: Alle, der vil køre høj fart og store carvende sving på pisten.

Vi har selv testet skiene som vi har i butikken. Ved hjælp af dine input og vores erfaring, finder vi den helt rigtige ski til dig.

 

© Teksten må ikke gengives uden tilladelse fra Ski & Fritid/Surf & Ski.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere om cookies
LUK