close
Tal med os
Telefon butik +45 36 46 64 34
Mobil +45 40 54 95 71
Forkert indtastet kode! -skriv ny kode
Tak Din besked blev sendt!

Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.

Mvh Jesper Jouglas Indehaver
image description

Vores is-blog

Heliskiing i Grønland

af Sara Jensen

Det at stå på ski er noget, vi danskere holder meget af og gør en del. Det kan være alt fra en en-dagstur med familien, til et uge arrangement på studiet eller med vennerne. Synes man, at disse ture er blevet lidt for ensformige, kan man tage skridtet videre og prøve kræfterne af med heliskiing. For de bedste forhold skal man rejse mellem marts og maj, da højsæsonen finder sted her.

At dyrke heliskiing i Grønland handler ikke kun om skiløb på nye uberørte områder. Her oplever man både kulturen og lokalbefolkningen helt tæt på. Du kommer til at bo i en lille bygd under opholdet, og dermed bliver en del af det lille samfund, der har lært at tilpasse sig livet i den isede natur.
Det kræver en del at dyrke heliskiing. Terrænet, man møder, er velegnet for alle, helt fra de let øvede løbere til eksperterne på både ski og snowboard. Alligevel skal man være godt veltrænet, da de fremmede og urørte områder kan give en del udfordring til skiløberen.

Områder

Vestgrønland/ Polarcirklen

Maniitsoq og Kangaamiut er basecamp for den vestlige del af heliskiing i Grønland. Det er her, de fleste tilbud og muligheder på heliskiing er at finde. Skiområderne ligger alle tæt på den sydlige del af polarcirklen på fjelde op til 2000 meter. Her er der brede gletschere og stejle overgange, med helikopter opsamlinger ved vandkanten i de isfrie fjorde.

Turene til skisportsstederne bliver arrangeret for grupper og i forskellige variationer, så der er noget for alle. Det er muligt at vælge mellem dagture, weekendture eller en hel uge. Der vil være mulighed for 6 til 8 nedfarter om dagen i selskab med en pilot, der har et indgående kendskab til det område, i befinder jer i.

Nuuk/ Kangerlussuaq

Nord for Nuuk finder man de store gletchere dækket af powdersne og med en blå himmel, hvor solen står højt. Du bliver fløjet op på en fjeld top, helikopteren venter ved fjeldets fod, for derefter at flyve dig op til en ny fjeldtop hver gang. Her er udsigt over land og hav, og du begiver dig afsted på den mest ekstreme form for skisport.

Maniitsoq/ Sisimiut

I denne by er der ingen udbydere af heliskiing, som der kan findes i fx Nuuk. Her er der mulighed for at tage rundt på egen hånd på alt fra fjeldtoppe til havoverfladen. Området ligger mellem Maniitsoq og Kangaamiut ved polarcirklen. Der kan findes stejle områder, hvor der kan være op til 2.000 meter lodret fald. Forholdene til heliskiing kan næsten ikke findes mere perfekte.

Billedserie
7

Østgrønland

Vælger man at besøge den østlige side, vil valget mellem basecamps være i bygden Kulusuk ved lufthavnen eller i Tasiilaq, østgrønlands hovedby. Her er der tre hoteller beliggende og alle de vante indkøbsmuligheder, og har man brug for en pause fra ski, er der andre gode oplevelsesmuligheder i form af museum og souvenirbutikker. Udover dette ligger sæsonen for snescooter og hundeslæde også på samme tidspunkt, så der er ingen mulighed for at kede sig.

Skiløb i dette område bærer meget præg af mennesketomme fjelde og en kyst, hvor bygder og byer strækker sig. Turen ender med et nedløb, der slutter ved havoverfladen, lige ved det isfyldte Danmarksstræde. Her kan man opleve hvaler, sæler og isbjørne bevæge sig rundt, da de holder til her året rundt.

Selvom der er byer og dyreliv, skal man ikke bekymre sig om pladsmangel. Fra helikopteren vil man kunne nyde udsigten af 250.000 km2 vildmark, og derefter blive sat af i dette hvide landskab for at indtage det selv.

 

Her er én af de nyeste ski/snowboard skifilm fra Grønland vi varmt kan anbefale.

 

Læs mere hos: http://www.greenland.com

Indlægget blev publiceret under: Rejser Offpiste Seneste blogindlæg
Omhandler følgende emner: offpiste Freeride Grønland Heliskiing Rejser

Kommentarer Der har været 0 kommentarer

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere om cookies
LUK